En kold morgen
Trillede 200 km en kold morgen for at se en rigtig fin lille autocamper der passede lige til mig. Den havde de vigtigste ting jeg havde brug for.
Da jeg var 18 år planlagde jeg at køre en lang tur med bil og campingvogn når jeg fik mit kørekort. Det skal lige siges at da jeg var 18 år bragede kartoffelkuren ud over det Danske land. Det var hårdt for mange at bo i Danmark og det var året hvor tvangsauktionerne toppede og folk blev smidt ud af deres hjem. Det var ikke sjove tider og mange drømte om friheden for enden af kartoffelkuren.
Min daværende kæreste og jeg var i fuld gang med at planlægge, drømmen om at køre til syd europa og livet uden murstenshus eller beton lejlighed. Da jeg blev 18 år købte vi en stor lækker campingvogn og en 4 hjuls trækker. Campingvognen blev vores hjem i flere år og bilen flyttede os rund som det passede os.
I starten boede vi både på campingpladser og hos venner, der havde plads i indkørslen. Jeg har ofte tænkt tilbage på den tid, med et smil. Det simple liv hvor jeg kun havde de ting omkring mig der betød noget og som jeg skulle bruge.
Min familie var ikke just imponeret. Jeg er født og opvokset i det der hed “Det Grønneområde” Det bælte mellem det dyre nordsjælland og det larmende københavn. Min far havde en god stilling som revisor og havde firmabil og firma telefon. Min mor var selvstændig og havde egen frisør salon med 1 ansat. Vi havde en fin stor lejlighed 2 værelser, 2 stuer, køkken og bad. Så alt i alt voksede jeg og min bror op i det der kaldtes en kerne familie.
Lysten til at se verden var stor. Jeg var som sagt kun 18 år. min bror havde været i USA så jeg ville også ud og se noget.
Vi knoklede begge to. Jeg arbejde på kontor i hverdagene logi en restaurant fredag, lørdag og søndag. Vi sparede penge sammen og brugte kun hvad vi skulle og ikke en klink mere.
Min kæreste og jeg sad om aftenen med landkort, ADAC bøger, campingplads bøger og planlagde turen. Vi ville se Paris, pyrenæerne, Portugal, Cádiz og sejle til Gran Canaria. Vi ville køre hjem via Italien og smage på ost og vin i Frankrig. Hele turen var planlagt. Vi vidste hvilke campingpladser vi skulle ind og sove på og hvilken rute vi skulle køre. Vi havde planlagt at køre 4-500 km hver dag. Jeg lærte hurtigt at køre med campingvognen selv om det var en ordentlig vogn.
Vi havde ikke tjekket alt da vi købte campingvognen så det viste sig at den var 2,5 x 6 meter. Men vi snakkede jo 1990 så der var ingen der tænkte på bredde, længde eller vægt. Bare bilen kunne trække den så gik det nok.
Vi brugte et års tid på at planlægge turen og forberede os. Campingvognen blev lettet for kilo så alt hvad vi ikke havde brugt i 6 måneder blev lagt under sengen og hvis vi ikke manglede det efter 6 måneder mere så røg det ud. Den teori har jeg brugt mange gange sener i livet. Vi følte os klar til at skulle afsted og havde sat en dato.
Min kæreste havde lidt bøvl med den ene arm og han troede at det var træk så han slog det hen. Hans mave drillede og snart kunne vi se der var noget galt. Han tabte sig og jeg fik ham overtalt til at gå til lægen. Den dag jeg fik ham til lægen blev alle planer sat på pause.
Turen til lægen var ikke god, den endte med en tur på sygehuset og et par overnatninger der. Dommen var nedslående og de næste 3 måneder gik med at nå det vi kunne uden at komme for langt væk fra et sygehus.
31. juli 1992 døde min kæreste af kræft og min lyst til at rejse forsvandt.
Jeg indrømmer det var en mavepuser af de store. Jeg var overbevist om at der var en mening med det hele så jeg prøvede at leve mit liv hver dag. Jeg ville nyde mit liv mens jeg havde det, jeg vidste jo hvor hurtigt et liv kunne forsvinde.
Drømmene om at rejse blev pakket væk. I dag kan jeg godt se tilbage og forstå at jeg pakkede drømmene væk. Det var en fejl. Drømmen om at komme ud og se verden har fyldt i mig de sidste 32 år. Jeg har bare ikke gjort noget ved det. Den smugle af verden jeg har set er alt for lidt.
Nu er jeg i den situation at begge mine forældre er gået bort, mine bedsteforældre, mostre og onkler er væk. Jeg har den skønneste datter der rejser lige så tit hun kan komme til det og min bror har rejst så meget at han heller vil blive hjemme nu.
Derfor er det vist tid til at jeg får støvet de gamle rejse planer af og få tyndet ud i mit indbo og finder tilbage til det simple liv uden en masse bagage.
Drømmen om frihed er blevet genfødt og det sidste år har drømmen vokset sig større og større. Tanken om at kunne vågne op tæt på havet og svinge de gamle stænger ud af døren og gå en tur i vandkanten, fylder mere og mere. Drømmen om at kunne høre fuglene kvidre når solen står op og dufte naturen når jeg åbner døren, vokser dag for dag.
Derfor er beslutningen taget. Jeg skal ud og se verden…
Trillede 200 km en kold morgen for at se en rigtig fin lille autocamper der passede lige til mig. Den havde de vigtigste ting jeg havde brug for.
Fiat Ducato Varevognen har cementeret sin position som autocamperens foretrukne valg på grund af dens pålidelighed, rummelighed og praktiske funktioner. Med evnen til at tilpasse sig forskellige autocamperdesign og opfylde forskellige behov er Fiat Ducato en alsidig løsning for dem, der søger den ultimative autocampingoplevelse. Med denne varevogn som base er autocampere klar til at udforske verden med komfort, pålidelighed og stil.
Der er så meget snak om hvad prisen er for at krydse storebælt i en autocamper. Har du hørt om en autocamperaftale på storebælt? Det er faktisk ikke så bøvlet og dyrt som mange tror. Faktisk vil Storebælt gerne have autocampere som kunder og derfor har Storebælt en ret god pris til dig og din autocamper næsten uanset hvor stor din camper er.